Herrer  |  Damer  |  CoachCorner  |  Ungdom  |  VIPinfo  |  HIF Ligaen  |  3.halvleg  |  Debatforum

Guldmedaljer til damerne
Efter en ret overbevisende sæson, 14 kampe uden et eneste nederlag og en målscore på 82-8 havde Hornslets 7-mands fodbolddamer kvalificeret sig til finalestævnet i Harlev. HIF mødte i sin første kamp VIK, som blev slået med 2-0. HIF havde svært ved at få spillet til at flyde og brændte en del lette chancer foran målet men fik da hevet sejren i hus. Vorup var modstanderen i næste kamp som HIF havde vundet over i efterårsturneringen, det kunne man ikke se på spillet HIF kom bagud 1-0, og kun pga af Folles redninger i målet var HIF heldige med ikke at blive spillet helt ned. I 2. halvleg var HIF som forvandlet og fik fortjent udlignet til 1-1. HIF havde kort før tid chancen for en sejr men udnyttede den ikke. Dermed vidste pigerne at kun med en storsejr over Kolding kunne de vinde stævnet, HIF startede også som lyn og torden med et skud på stolpen – alligevel kom de bagud 1-0. Så viste holdet hvorfor de har været så suveræne i år og kæmpede sig ind i kampen og fik udlignet til 1-1. Kolding bragte sig foran med 2-1 igen fik HIF udlignet til 2-2, derefter sad HIF på kampen og udspillede Kolding og scorede til 2-3, 2-4 og 2-5 før Kolding fik pyntet til slutresultatet 3-5. HIF vandt dermed finalestævnet på reglen om flest scorede mål, samlet score 8-4 og kunne fortjent modtage en flot trofæ til klubben samt en flot "guld"-pokal af en mandlig fodboldspiller... Følgende spillere kom på måltavlen: Kirsten Høgh, Lene Thygesen, Tanja Thygesen, Mette Laursen og Charlotte Glavind.

Hornslet – Fjellerup 15-0
Op til denne kamp var alle spillerne fra Hornslet spændte. Ikke fordi de frygtede modstanderne, men nærmere om de i det hele taget dukkede op. De sidste to kampe har nemlig været aflyst, så det var 14 dage siden Hornslet sidst havde spillet en turneringskamp. Den manglende kamptræning kunne dog ikke ses, idet Hornslet fejede sin modstander af banen med endnu en storsejr. 6 spillere kom på scoringslisten denne gang, hvor Kisser Høgh Winther var den store måltyv med hele 5 scoringer. Som resultatet viser, havde Fjellerup ikke meget at byde på, og Hornslet kom nemt til målene, men viste i store dele af kampen også flot kombinationsspil. Fjellerup fik heller ikke megen hjælp fra trænerbænken, da denne i 2. halveg demonstrativt forlod banen, og lod målløse spillere stå tilbage. Denne episode hjalp ikke yderligere på spillernes moral. Alt i alt en komfortabel sejr til Hornslet, som dog godt kunne ønske sig lidt mere udfordring i kampene.

FC Djursland – Hornslet 0-5
Efter en nem første kamp ventede der en noget sværere modstander i FC Djursland, som inden dagens kamp førte puljen. Hornslet startede bedst, og lagde et godt pres på FC Djursland. Efter ca. 10 minutters spil resulterede det i scoring af Bettina Glavind efter et godt gennemspillet angreb. Kort efter blev Hornslet desværre ramt af en skade, hvor målmand “Putte” Christina Pedersen er uheldig og vrikker om på foden efter en misforståelse mellem hende og forsvaret. Pia Dam overtager herefter målmandsposten. Fem min. senere er det dog FC Djursland, som er uheldige og scorer i eget mål, efter forsøg på at sparke bolden væk fra et hårdt presset forsvar. Hornslet styrer nu kampen, men FC Djursland er stadig farlige, og har gode chancer for at udligne. Men disse forsøg bliver flot afvægret af forsvaret, som stod rigtig godt samt en velspillende Pia Dam i målet, som stod for mange pragtredninger. Inden pausen kommer Hornslet på 0-3 efter et perfekt angreb afsluttet med et flot placeret hovedstødsmål af Lene Thygesen, som ikke levnede målmanden mange chancer. Efter pausen sidder Hornslet totalt på kampen, og tilspiller sig gode chancer for at øge sit forspring, men mangler lige det sidste held for at det lykkes. Hornslet bliver ved med at presse på, og efter et skud fra Lene Thygesen ender riposten hos Kisser Høgh Winther, som sikkert scorer til 0-4. Bettina Glavind lukker og slukker kampen med hendes andet mål til 0-5.

Gjerrild – Hornslet 0-10
Storsejr over svag modstander. Med kun 1 træningskamp bag sig var det ikke meget kamptræning Hornslet havde inden den første turneringskamp. Men det viste sig, at Gjerrild mildest talt ikke rigtig havde noget at byde på, så det blev en forholdsvis nem kamp. Der var comeback til målmand “Putte” Christina Pedersen, som dog ikke fik så meget at lave den kamp, da bolden hovedsageligt befandt sig på Gjerrilds banehalvdel. Dorthe Elsig åbnede målfesten med et flot langskud, og Hornslet kunne gå til pausen med en fem måls føring. I anden halveg pakkede Gjerrild sig i forsvaret, og der skulle gå ca. 10 min. før Hornslet igen kom på måltavlen. Målene blev pænt fordelt, da hele seks spillere kom på scoringslisten. Til trods for at Hornslet vandt med 10 mål, burde sejren være blevet endnu større set i forhold til alle de chancer, som holdet havde. Men manglende koncentrationen og overblik ved skud og målgivende afleveringer resulterede i alt for mange spildte chancer.

Topscorere  
Kisser Høgh Winther 20
Lene Thygesen 17
Charlotte Glavind 11
Bettina Glavind 7
Lene Thygesen 6
Pia Dam 3
Tanja Thygesen 2
Tinne Christensen 2
Mette Laursen 1
Tina Nielsen 1
Bisseliste