Serie 1  |  Serie 4  |  U19  |  Ungdom  |  Netmedier  |  Info
 
Træning:
Tirs og tors fra kl. 19.00
Topscorerliste
efterår 2011
Jesper Jepsen 9
Thomas Gerberg 7
Jesper Josiasen 3
Pelle Pilgaard 2
Henrik Dueholm 1
Martin Würtz 1
Kåre Sørensen 1
Selvmål
1
  
Bisseliste
efterår 2011
   
Thomas Gerberg 3
Kåre Sørensen 3
Thomas Hansen 2
Jeppe Horsdal 2
Lars Andersen 1
Mikkel Ø Jensen 1
Henrik Dueholm 1
Martin Würtz 1
 
Træning:
Tirs og tors kl. 19-20.30
Topscorere
forår 2011
Pelle Pilgaard
8
Jesper Jepsen 8
Thomas Gerberg
4
Martin Wûrtz 2
Jonas Grønning 2
Jesper Jossiasen 1
Kim Petersen 1
Jeppe Horsdal
1
  
Bisseliste
forår 2011
   
Jeppe Horsdal 2
Pelle Pilgaard 1
Thomas Hansen 1
Ronni Rasmussen 1
Kim Petersen 1
Jonas Horsdal 1
Mikkel Ø. Jensen 1
Thomas Gerberg 1

OPSTART herresenior + U19
Lørdag d. 28.01.2012   kl. 14.00                           Appel
Tirsdag d. 31.01.2012   kl. 19.00                          Træning
Torsdag d. 02.02.2012 kl. 19.00                           Træning
Tirsdag d. 07.02.2012   kl. 19.00                           Træning
Torsdag d. 09.02.2012 kl. 19.00                           Træning
Lørdag d. 11.02.2012   kl. 14.00                           Træning
Tirsdag d. 14.02.2012   kl. 19.00                           Træning
Torsdag d. 16.02.2012 kl. 19.00                           Træning
Lørdag d. 18.02.2012   kl. ??.??                            Træningskamp S1 + S5/U19
Tirsdag d. 21.02.2012 kl. 19.00                             Træning
Torsdag d. 23.02.2012 kl. 19.00                            Træning
Lørdag d. 25.02.2012 kl. ??.??                              Træningskamp S1 + S5/U19
Tirsdag d.28.02.2012 kl. 19.00                              Træning
Torsdag d.01.03.2012 kl. 19.00                             Træning
Lørdag d. 03.03.2012 kl. ??.??                              Træningskamp S1 + S5/U19
Tirsdag d. 06.03.2012 kl. 19.00                             Træning
Torsdag d. 08.03.2012 kl. 19.00                            Træning
Lørdag d. 10.03.2012 kl. ??.??                              Træningskamp S1 + S5/U19
Tirsdag d. 13.03.2012 kl. 19.00                             Træning
Fredag d. 16.03.2012                                               Træningslejr
Lørdag d. 17.03.2012                                               Træningslejr
Søndag d. 18.03.2012                                             Træningslejr (nærmere program følger senere)
Tirsdag d. 20.03.2012 kl.19.00                              Træning
Torsdag d. 22.03.2012 kl. 19.00                            Træning
Lørdag d. 24.03.2012 kl. ??.??                               Træningskamp S1 + S5/U19
Tirsdag d. 27.03.2012 kl. 19.00                              Træning
Torsdag d. 29.03.2012 kl. 19.00                            Træning
Lørdag d. 31.03.2012/søndag 01.04.2012          Første turneringskamp

Herefter trænes der fast hver tirsdag + torsdag fra kl. 19.00

Detaljeret program for samtlige træningskampe følger så snart programmet er fastlagt. Der bliver sikkert spillet et par kampe i træningstiden men det ser vi på.
Torsdags/lørdags træning kan grundet dårligt vejr blive flyttet indendørs – vi holder jer selvfølgelig opdateret hele tiden.
Husk løbesko, indendørs sko og fodboldstøvler til hver træning.

Husk altid at melde afbud!! Og husk altid afbud til kamp senest 1 måned før.

Mange hilsner
Thomas Gerberg, 21 66 66 17      Martin Winther, 40 52 96 65

SÆSONSTART 2012
Så nærmer sæsonstarten sig – det er planen at alle U19 og herresenior spillere træner sammen hele foråret. Det vil sige hver tirsdag og torsdag fra 19.oo og fremefter. Nærmere info om trænere og alle andre praktiske ting følger senere.

Først og fremmest er det vigtigt i noterer jeg følgende datoer:

Lørdag den 28 januar 2012 kl. 14.00 – Nytårsappel (for alle!!)

16+17+18 marts – træningslejr (igen for både U19 og herresenior) – vigtigt i krydser denne dato af i jeres kalender da vi gerne skulle have så mange som muligt med på denne tur så vi får noget ud af det både sportsligt og socialt.
Prisen bliver meget rimelig da klubben har lovet at betale halvdelen af prisen så regn med en pris på ca. DKK 350,- pr mand (det gælder to overnatninger + mad hele weekenden)
Jeg vil gerne have tilmeldinger hurtigst muligt til træningslejr så det er tilladt at sende mig en sms hvis man vil melde sig til. Ligeledes tager vi imod tilmeldinger til appelen.

Mange hilsner

Thomas Gerberg 21 66 66 17
Martin Winther 40 52 96 65

HIF – CIF 4-3 (2-0)

Årets sidste kamp (ja faktisk kamp 39) – man kunne sagtens se vi inden kampen var reddet, og et eller andet sted er det selvfølgelig en naturlig reaktion. Det blev som sidst vi mødte CIF en kamp med masser af chancer i begge ender, og uden at genere nogen på holdet kan vi nok konstatere, at det blev sæsonens ringeste indsats. Det er selvfølgelig tilgivet i og med vi overlevede i serie 1 efter tre oprykninger i træk, hvilket var det helt store mål.

Vi startede egentligt kampen ok og kom forholdsvis ubesværet foran 2-0 på mål af Josiasen og Würtz (endelig), Herefter gik vi helt og aldeles i stå og forærede den ene chance efter den anden væk. Heldigvis havde Lars en ok dag i målet og tog godt fra sig. Til pause foran 2-0 uden på nogen måde at imponere. Vi manglede en del spillere til dagens opgør og alle med lidt småskader havde fået lov til at sidde over så det betød der var debut til Simon Poulsen (i hvert fald i vores tid) og ligeledes debut til vores u19 spiller Casper Grønning der kom ind og gjorde en fin figur.

Anden halvleg startede som første sluttede men snart får CIF et gult kort som man regner med giver lidt ro!! Tværtimod koster det omgående to kasser og 2-2. Herefter er det vel kun et spørgsmål om hvornår CIF kommer foran mens vi lever på sporadiske contra forsøg. Med et kvarter tilbage kommer den scoring der var lagt op til og vi er bagud 2-3. Herefter har CIF en kæmpe chance for at lukke kampen mens vi har to mand til afkøling. Når man ikke lukker kampene på disse chancer giver det nogle gange muligheder i den anden og på en dødbold med efterfølgende klumpspil havner bolden bagerst i feltet ved Casper Grønning der header retur ind foran hvor Gergerg kan udligne til 3-3. I absolut sidste minut bliver Josiasen spillet fri i højre side og deres målmand kommer på skovtur hvilket Josiasen benytter til at skovle bolden ind foran mål hvor Jepsen giver den det sidste stød over stregen.

En meget mærkelig kamp og vel ikke helt fortjent sejr. En kamp med 6 gule kort som ellers ikke var specielt hårdt spillet. Nu ser vi virkelig frem til at nyde 3 måneder med fodbold pause – herefter er vi klar til at give den en skalle igen. Flest stemmer: Jesper Josiasen

Husk fodafslutning på fredag den 11 november…

VIK – HIF 2-5 (1-2)

Et stort tillykke til alle spillere og klubben med, at vi i dag sikrede os endnu en sæson i serie 1. Efter 3 oprykninger i træk sagde jeg allerede, da vi startede med første kamp i serie 1, at det for os ville være større at etablere os i serie 1 end de tre oprykninger, vi har leveret de sidste tre sæsoner.

Dagens kamp blev på det jævne og vi leverede vel egentligt kun godt i de første 20 minutter af første halvleg samt de sidste 25 minutter af anden halvleg. Det var heldigvis nok i dagens kamp mod et VIK hold der gik lidt i opløsning sidst i kampen. Vi kom foran 1-0 og 2-0 ved henholdsvis Gerberg og Kåre og havde kampen hvor vi gerne ville have den. Desværre stoppede vi herefter med at spille og VIK kom stille og roligt med i kampen, helt unødvendigt! Et flot reduceringsmål men ellers ikke de store prøver Lars blev sat på.

Heldigvis vendte kampen igen da Jepsen scorede til 1-3. Herefter scorede Gerberg yderligere 2 gange, inden VIK i slut minutterne reducerede endnu engang. I det sidste kvarter kunne vi vel have lavet 5 mål mere, men der manglede lige den sidste skarphed.

Lad os nu se om vi ikke kan slutte sæsonen med endnu en sejr på lørdag når CIF kommer på besøg.
Flest stemmer: Martin Würtz

HIF – Kristrup 1-0 (0-0)

Så fik vi endelig 3 point på hjemmebane, og sjovt nok skulle det være mod rækkens nummer et, som vi åbenbart har det godt imod! Det blev en kamp med Kristrup i boldbesiddelse, mens vi ventede på omstillingsmuligheder den anden vej. En solid defensiv kampen igennem og flot målmandsspil, når de kom til chancer, gjorde, at vi spillede til nul. Samtidig producerede vi flere chancer, end vi har gjort det sidste stykke tid, og én af dem gav pote, da Jesper Josiasen afgjorde kampen med to minutter igen.

En kæmpe forløsning og et skridt i den rigtige retning mod overlevelse i serie 1. Vi skal stadig bruge flere point, og jeg håber alle mand er klar til at levere igen på søndag, hvor der venter en svær udekamp i VIK.
Flest stemmer: Lars Andersen

HIF – Grenå IF 0-1 (0-1)

Søndagens kamp blev en kamp uden de store målchancer. Meget spil midt på banen og kun halve chancer. Desværre udnyttede Grenå en af disse efter 35 minutter, da vi ikke får sparket ordentlig væk, og en Grenåspiller herefter resolut sparker bolden i kassen. Anden halvleg var med os mest på bolden men igen uden at komme til de store chancer – vi må også rose Grenås midt forsvar der ikke gav mange chancer væk. Tættest på var Jesper Jepsen med et hovedstød lige over mål.

Hermed blev det altså det fjerde nederlag i træk – og det gør virkelig ondt i øjeblikket. Med lidt held havde vi faktisk fået point i alle 4 kampe men heldet går ikke lige i vores retning i øjeblikket. Der er kun én ting at gøre – nemlig at blive ved med at opsøge det. Heldigvis lysner det på skadesfronten, og alle mand er ved at være klar til de tre sidste afgørende kampe.

Næste kamp er på lørdag den 22 oktober kl. 13.30 hjemme mod Kristrup, som er meget tæt på oprykning til Jyllandsserien.

HIF – Lystrup IF 1-2 (0-1)

Det er desværre lidt stolpe ud i stedet for stolpe ind i øjeblikket. Jeg synes faktisk vi spiller vores bedste kamp længe og havde helt klart fortjent at få point ud af det. Vi kommer bagud på et klokkerent selvmål af Thomas Hansen. Inden det sker har Jesper Jepsen haft en afslutning på stangen.

Anden halvleg starter vi lidt skidt men langsomt arbejder vi os ind i kampen og da vi er ca. halvvejs kommer Jesper Josiasen igennem på en friløber som han udnytter koldblodigt. En mand der virkelig er noget fremtid i!! Desværre sker det der IKKKE MÅ ske minuttet efter! Igen laver vi en opspilsfejl og Lystrup straffer os omgående. Det sidste kvarter bliver et langt pres mod Lystrups mål, men tættere på en to skud på stangen kommer vi ikke, og i de døende minutter får Jeppe Horsdal sit andet gule kort og dermed rødt.

Inden da var jeg selv blevet bortvist, det er selvfølgelig ikke særlig smart, men jeg synes virkelig ikke der blev delt sol og vind lige i denne kamp. Selv modstanderne indrømmede efter kampen, at kendelserne gik deres vej. Omvendt forærede vi dem selv to mål og fik ikke selv scoret på vores chancer – det koster i serie 1. Jeg er dog fuld af fortrøstning for kan vi holde det niveau vi havde i dag skal marginalerne nok tippe over på vores side igen. Fin indstilling og god kamp af alle.
Flest stemmer: Kåre Sørensen

HIF – DGL 2-3 (2-3)

Det blev en første halvleg med åbent hus, vi sejlede rundt især den første halve time. Allerede efter 8 minutter var vi bagud 0-2 og da Thomas Gerberg reducerede til 1-2 gik der kun et minut før den lå i vores kasse igen og dermed 1-3. I samme periode var både Lars Andersen og Kåre Sørensen til afkøling. Det er vel den ringeste første halve time i den tid Thomas og jeg har været i klubben. Samtidigt må vi tage vores del af ansvaret da det åbent lyst ikke var den rigtige opstilling vi havde fundet til dagen.

Vi fik rokeret lidt om og kort før pausefløjtet fik Jesper Jepsen reduceret til 2-3. Meget heldige med kun at være bagud 2-3 gik vi til pause med fornyet håb. Anden halvleg blev en totalt modsætning af første. Pludselig var det os på bolden hele tiden, os der var mest aggressive mod et meget defensivt DGL hold. De skal dog have ros for at holde os fra de helt store chancer. Tættest på var Jesper Jepsen da han ramte stolpen.

Vi skal bruge vores 2. halvleg fremadrettet – det er det spil og den vilje vi skal spille med hver gang – så er der ingen tvivl om der er point på kontoen snart igen.
Vi spiller hjemme igen næste lørdag kl. 15.15 mod Lystrup.
Flest stemmer: Thomas Gerberg

HIF – Dronningborg 0-2 (0-1)

En del skader begynder at gøre lidt ondt, dertil manglede vi folk grundet arbejde, sygdom, bryllup og karantæne. Jeg synes alligevel vi leverede en godkendt indsats med fin vilje mod et godt og homogent Dronningborg-hold. Vi kom bagud 1-0, da Lars tabte et indlæg for fødderne af en Dronningborg-spiller, der havde nemt ved at sparke den i tomt mål. Kort efter bryder Würtz igennem, og Jepsen rammer stolpen på indlægget. Ellers en halvleg med masser af dueller og ikke mange chancer.

I anden halvleg trak Dronningborg sig lidt tilbage og levede på omstillinger. Vi havde svært ved at bryde igennem, men alligevel får Würtz vel halvlegen største chance, da han tackler bolden fra en forsvarsspiller og kommer alene med deres målmand. Godt målmandsspil forhindrer udligningen. Til sidst i kampen får Dronningborg nogle løse chancer, da vi satser lidt. Men 2-0 målet kommer først i sidste minut, da Lars taber endnu et indlæg, som en Dronningborg spiller herefter kan trille i tomt mål.

Jeg synes måske nok vi kunne have fortjent det ene point da vi vel har kampens to største chancer og vores ny konstruerede forsvar stort set holder Dronningborg fra åbne chancer. Omvendt var de skarpest på dagen og kan måske nok derfor fortjene sejren. Vi må op på hesten igen – gerne allerede på lørdag hvor vi hjemme tager imod DGL.
Flest stemmer: Mikkel Ø

CIF – HIF 1-3 (1-0)

Absolut ikke en kamp der går over i historien. 5-5 havde vel ikke været urimeligt..! En skrækkelig første halvleg fra vores side, vi virkede ikke klar, og alt for tit kom vi for sent i duellerne. Der var ingen sammenhæng i vores spil, og kun et par enkelte chancer til Würtz var hvad, vi kom frem til. CIF kom foran direkte på frispark – ved godt Andersen ikke vil indrømme det – men på en normal dag tror jeg, han havde taget den. Sidenhen kom de frem til to kæmpe chancer, som de heldigvis brændte.

Fra anden halvlegs start var det heldigvis et forvandlet Hornslet-hold, der kom på banen og på bare 4 minutter og 37 sekunder havde vi vendt 0-1 til 2-1. Først sparkede Pelle bolden i kassen med det kolde højreben, og kort efter driblede Jepsen bolden i kassen. Målet til 3-1 stod der Thomas Gerberg på efter flot assist fra Würtz. I den anden ende var vi bestemt ikke uheldige – igen brændte CIF et par store chancer og en enkelt gang sparkede de på stangen. Helt sikkert den kamp i år hvor vi har givet flest chancer væk – omvendt brændte vi selv nogle kæmpe chancer til sidst. Würtz alene igennem og Jepsen på stangen.

Når man på en halvdårlig dag kan gå fra banen med 3 point skal man nok ikke klage. Jeg er sikker på spillerne er klar over der skal en helt anden indstilling samt et helt andet spil frem hvis vi skal have point i næste kamp mod Dronningborg på lørdag – på hjemmebane – kl. 16.00
Flest stemmer: Jesper Jepsen og Jeppe Horsdal

HIF – VIK 1-1 (1-1)

Så var det endelig tid til at komme i gang på hjemmebane. Der skulle gå nøjagtigt 2 minutter og 47 sekunder, før vi var bagud 0-1. Ikke lige den start vi havde håbet på, men vi kommer heldigvis hurtigt med igen, og allerede efter 11 minutter udligner vi, da Jesper Jepsen slår et indlæg, som Kåre presser til et selvmål. De sidste tyve minutter af første halvleg tilhørte kun os – vi spillede os til den ene chance efter den anden. Jeg tæller i denne periode i hvert fald fem hundrede procents chancer, men ind ville bolden ikke.

Anden halvleg blev mere lige men stadig med os som de farligste og med langt flest afslutninger. Omvendt kunne VIK også have vundet kampen, da de med små ti minutter tilbage brænder en kæmpe hovedstødschance.

Det viser bare hvor vigtigt det er man slår til når man har momentum – de sidste tyve minutter af første halvleg skulle have sikret os sejren. Mange af chancerne kom via godt spil over kanterne med Jesper Josiasen som en af de bedste. Et point i den tætte kreds er trods alt bedre end ingenting!
Nu må vi se frem imod næste uges udekamp – søndag i CIF.
Flest stemmer: Jesper Josiasen

Kristrup – HIF 1-4 (1-1)

På forhånd en opgave vi havde frygtet lidt, da vi havde en del afbud. Jeg havde forgæves forsøgt at få flyttet kampen for to måneder siden, men der var ingen hjælp at hente. Vi gav debut til Lars Kjeldsen som jeg tidligere har trænet i Ådalen. Vi startede kampen under pres, og Kristrup kom til et par chancer, og midtvejs i første halvleg kom vi bagud 1-0. Kort efter havde Kristrup en kæmpe chance for at komme foran 2-0, men i stedet for fik vi udlignet, da Thomas Hansen slog et præcist indlæg som Jesper behandlede efter fortjeneste. Til pause med 1-1 og en følelse af vi var fint med i kampen.

Artikel fra Lokalavisen »    Kommentar fra Kristrup-leder »

Anden halvleg startede på værst tænkelige måde, da Ronni gik i stykker og måtte skiftes ud. Alligevel dummede Kristrup sig i den anden ende og lavede et tåbeligt straffe, som Jesper næsten sikkert udnyttede. Kort efter blev der lavet straffe i vores ende, men Lars A hev en klasseredning frem. Herefter lavede vi vel kampens flotteste mål, da indskiftede Jesper Josiasen spillede bande med Jepsen og sparkede et præcist indlæg ind til Thomas Gerberg, der scorede til 1-3. Sidenhen blev det 1-4 da Lars Kjeldsen tacklede bolden hen til Jepsen, der driblede uden om et par folk og scorede sikkert. Herefter var der ikke mere i Kristrup og kampen ebbede stille og roligt ud – dog havde Kristrup vel en af de største chancer der er set i fodbold da det lykkedes dem at sparke over et tomt mål fra få meters afstand.

Stor ros til alle mand for en fantastisk fight og oprejsning for vores dårlige indsats i Grenå.
Nu ser vi frem til på søndag hvor vi endelig får lov til at spille på vores hjemmebane når vi tager imod VIK.
Flest stemmer: Jesper Jepsen

Grenaa IF – HIF 1-0 (0-0)

Så var det tid til udekamp i Grenå og desværre med det resultat, vi plejer at få i Grenå! Et nederlag på 1-0 i en kamp, hvor vi hele tiden hang bagefter, traf de forkerte beslutninger, havde problemer med simple ting så som nemme afleveringer og tæmninger. En total offday for stort set alle mand.

Alligevel var vi tæt på at ”stjæle” et point, da det lykkedes os at holde nullet helt hen til to minutter før tid, hvor vi desværre dummede os gevaldigt. En mand i overtal og alligevel giver vi Grenå lov til at slå kontra og score. Det må simpelthen ikke ske – her burde vi være rutinerede nok til bare at køre en uafgjort hjem. Vi må indrømme det var helt fortjent Grenå vandt – alligevel lidt ærgerligt, når vi havde holdt nullet så længe.

Vi må rejse os igen næste lørdag når vi skal på besøg i Kristrup.

Lystrup – HIF 2-2 (1-0)

Lystrup-træner om Hornslet »

Endnu en uafgjort kamp og set over hele kampen vel ganske retfærdigt. Vi startede meget skidt og kom allerede bagud efter 4 minutter. En skidt start og i det hele taget en skidt første halvleg, hvor vi ikke virkede klar og tit og ofte tog de forkerte beslutninger. Anden halvleg blev meget bedre fra vores side, vi kom med en god indstilling og pressede Lystrup godt, det gav hurtigt bonus, da Pelle flot headede Jespers fine indlæg i kassen. Herefter pressede vi godt på for at få den næste scoring, og den kom da Henrik Dueholm efter lidt klumpspil fik sparket bolden i kassen med et kvarter tilbage.

Så var det som om Lystrup igen overtog og et par meget tynde kendelser gav dem først et frispark og herefter et gult kort til Kåre. På det efterfølgende frispark scorede Lystrup til 2-2. Lidt bittert men set over hele kampen vel ganske retfærdigt. Resten af kampen blev en gang indianer fodbold med chancer i begge ender men ikke flere scoringer.

Det viser med alt tydelighed at hvis ikke man er klar i denne kreds – ja så kan man ikke forvente point. Vi spiller igen på søndag ude mod Grenå.
Flest stemmer: Pelle Pilgaard

DGL 2000 – HIF 0-1 (0-0)

Endnu en gang stor ros til alle for en fantastisk fight. Det er simpelthen en fornøjelse at se, hvor mange kræfter der bliver lagt for dagen. Endnu en kamp med modstanderen mest på bolden, og denne gang os med de fleste chancer. Nøgtern set burde kampen måske være sluttet uden vinder, men Jesper ville det anderledes og med et meget flot mål scoret 2 minutter, før tid sikrede vi vores første sejr i serie 1. I første halvleg havde vi et par pæne chancer både ved Jesper og Gerberg mens vi igennem stort set hele kampen holdte DGL fra store chancer.

Stor ros til Ronni og Dueholm for en solid indsats i forsvaret. Ligeledes igen en sikker præstation af Lars A i kassen. Til sidst også ros til Jesper der virkelig gjorde ondt på vores modstander. Men mest af alt ros til hele holdet for at arbejde sammen som en enhed – benhårdt arbejde belønner sig!
Flest stemmer: Henrik Dueholm

Næste kamp: torsdag den 25 august ude mod Lystrup.

Dronningborg – HIF 1-1 (1-1)

Fin start på vores nye tilværelse i serie 1. Rigtig fin fight igennem hele kampen af samtlige mand. Vi fik en ønskestart efter 2 minutter, da Jesper Jepsen headede Jeppes fine indlæg i kassen. Herefter overtog DB spillet og pressede godt på. Det gav udligning midtvejs i første halvleg da bolden lidt tilfældigt havnede ved en DB angriber. Ellers var det mere fight end fint spil resten af første halvleg.

Anden halvleg blev en halvleg med DB mest på bolden og Lars Andersen måtte hive et par fine redninger frem. Til gengæld var Pelle tæt på en enkelt gang, da han sparkede tæt forbi, og Jesper brændte vel kampens største chance, da han alene med målmanden trak det korteste strå.

Meget tilfredsstillende indsats af alle mand. Vi skal vænne os til, at det går lidt hurtigere, samt at der bliver brugt mere fysik. Det skal nok komme er jeg sikker på. Det her var i hvert fald en fornuftig start.
Flest stemmer: Lars Andersen

Næste kamp: fredag den 19. august ude mod DGL.

 
Træning:
Tirs og tors kl. 19-20.30
Topscorere
efterår 2010
Pelle Pilgaard
16
Thomas Gerberg
10
Martin Wûrtz
8
Jonas Horsdal
2
Alexander Gerberg 2
René Højgård 1
Reza Sheikh 1
Jeppe Horsdal 1
Henrik Dueholm 1
Ronni Rasmussen 1
Sebastian Marino 1
Jonas Grønning
1
  
Bisseliste '10    
Thomas Gerberg 5
Ronni Rasmussen 2
Alexander Gerberg 1
Martin Wûrtz 1
Henrik Dueholm 1
 
Træning:
Tirs og tors kl. 19-20.30
Topscorere
forår 2010
Pelle Pilgaard
11
Jonas Horsdal
9
Thomas Gerberg
8
Jonas Grønning
5
Martin Wûrtz
4
René Højgård
2
Alexander Gerberg
2
Nikolaj Knudsen
1
Søren Heinze
1
Kasper Aabo
1
Lars Andersen
1
Selvmål
2
  
Bisseliste '10    
Henrik Dueholm 1
Jeppe Horsdal 1
Martin Würtz   1