Julefrokost-invitationen ser du her til højre og på plakater rundt omkring i byen.
Herunder er der yderligere info:
Hvem afholder julefrokosten?
Hornslet Idrætsforening har taget initiativ til at afvikle årets julefrokost. Planlægningen er foregået i samarbejde med alle afdelinger under Idrætsforeningen.
Det er målet at starte en ny tradition som vil tilgodese byens private borgere, virksomheder og foreninger i mange år fremover. Evt. overskud går ubeskåret til Hornslet idrætsforening. Med andre ord:
En tilmelding til dette fantastiske arrangement er samtidig en støtte til det lokale idrætsliv.
Julefrokost for alle
Det er muligt for såvel private, foreninger som virksomheder at tilmelde sig julefrokosten.
Der betales ved tilmelding og billetter fremsendes ca. 14 dage før arrangementet.
Firmafakturering
Det er muligt for virksomheder at få tilsendt en faktura. Billetter fremsendes først, når betaling er sket og ca. 14 dage før arrangementets afvikling.
Drikkevarer kan ligeledes efter aftale faktureres til virksomheden. Oplys derfor ved bestilling, om medarbejderne skal have fri bar den pågældende aften eller der ønskes at købe klippekort til hhv. øl, vand.
Betaling på aftenen (drikkevarer)
Skulle der være ledige billetter på aftenen sælges disse ved indgangen kl. 18.00 til kr. 400,-.
Det vil ikke være muligt at betale med dankort i barerne, men dankortterminal vil forefindes, så der kan hæves kontanter.
Menuen
Fremgår nederst på denne side og prisen for arrangementet er naturligvis inkl. den lækre julebuffet.
Drikkevarer
Der vil være mulighed for at købe: Vand, Øl, Vin, Snaps, Shots, Breezers, Cider m.v. til rimelige priser.
Der skal ved tilmelding/betaling oplyses, om der er deltagere under 18 år. Deltagere under 18 år vil få en særlig billet, der viser, at der ikke må sælges spiritus til dem.
Priser på drikkevarer vil snarest blive uploadet.
Garderobe
Der vil på aftenen for arrangementet være etableret garderobe. Pris kr. 10,-. Firmaer vil kunne blive faktureret for dette sammen med øvrig bestilling.
Præmier
Der vil være præmier (overraskelse) til største samlede tilmelding samt en eksklusiv mandelgave.
Bordbestilling
Der vil blive lavet bordplaner, således at bestillinger der afgives samlet sikres at komme til at sidde sammen.
Bordplan vil blive udsendt sammen med billetterne ca. 14 dage før arrangementet.
Tilmelding kan ske til
HIF'S KONTOR
Lone Kruse
Stadionvej 4
8543 Hornslet
Tlf. 8699 4169
E-mail: kontor@hornslet-if.dk
Kontorets åbningstid
frem til 01.10.2010:
Mandag kl. 12-15
Onsdag kl. 19-21
Spørgsmål kan rettes til én af følgende fra festudvalget
Lone Kruse se kontaktoplysninger under ”tilmelding kan ske til” eller
Pia Sørensen, mobil 2514 5979 bedst efter. 16.30 eller mail piametterikke@mail.dk